PRØV GRATIS I 30 DAGE

Antivirus til Mac

Få den ultimative beskyttelse til din macbook computer - Forsvarer mod vira, ransomware, og vi giver tryghedsgaranti. Bedst bedømte på Trustpilot.

Fornavn er påkrævet

Efternavn er påkrævet

Indtast venligst en gyldig email

Telefonnummer påkrævet. Indtastes uden +45

Accept er påkrævet

Antivirus til Mac

Antivirus til Mac er, ligesom til alle andre styresystemer, en nødvendighed, hvis du vil holde din computer fri for malware og sikre dig mod identitetstyveri og en defekt computer. Malware kommer i mange former og størrelser til Apple også, og derfor tilbyder vi hos Northguard Apple antivirus, så du som Mac-bruger også kan færdes sikkert på nettet og taste dine personlige oplysninger ind uden at bekymre dig.

Vi vil i denne artikel gøre dig klogere på, hvorfor det er nødvendigt med antivirus til Mac, hvordan det adskiller sig fra antivirus til andre enheder, og hvordan man undgår at få malware på sin computer.

Hvorfor skal man have antivirus til Mac?

Det anslås, at 77 % af alle computere verden over benytter Windows, som derfor må anses som det mest udbredte styresystem. Det betyder samtidig, at det logisk set vil give mere mening at designe en virus til Windows, men der er stadig et stort ”marked” for virus til Mac. Derfor er det nødvendigt med antivirus til Mac.

For at forklare det på en simpel måde så fungerer det på den måde, at en malware består af et stykke kode, som agerer på en bestemt måde i et bestemt system. Da Mac-computere benytter OS som styresystem, så vil en normal Windows-virus ikke agere på den måde, den var tiltænkt, hvis den kommer på en Mac-computer, og effekten bortfalder så – heldigvis.

Hvis du downloader en fil med en virus designet til Windows på en Mac, så betyder det dog ikke, at det ikke er helt ufarligt. Hvis du sender filen videre til en, som har en Windows-pc, vil du altså sende filen videre med den inficerede virus. Alene af den grund bør du have et antivirus program, så du undgår at videresende filer, der har ondsindede hensigter.

Hos Northguard tilbyder vi antivirus til Mac, så du både kan beskytte dig selv og dem, som du deler filer med.

Bedste antivirus program til Mac

Om Northguard er det bedste antivirus program til Mac til dig er svært at vurdere, da det afhænger af behov. Vi kan dog sige så meget, at vi har et billigt og prisvindende antivirus til Mac, der konstant opdateres, så nyere former for virus også fanges. Malwares forsøger konstant at forny sig via ny kodning, og her er det vigtigt, at dit antivirus program kan følge med tiden.

Hvis du gerne vil have en objektiv vurdering af de bedste programmer, bør du læse anmeldelser på nettet omkring de enkelte virusprogrammer. Her kan du blandt andet benytte Trustpilot, hvis du vil have andre brugeres oplevelser med i din vurdering, når du vælger antivirus til Mac.

Der findes også et væld af tekniske anmeldelser af de enkelte programmer, men vær opmærksom på kilden, da man som virksomhed naturligvis har en interesse i at sætte sig selv i et godt lys. Hvis anmeldelsen altså ligger på programmets egen hjemmeside, bør du overveje, om det virker reelt.

Sådan installerer du antivirus til Mac

En vigtig detalje, når du vælger at downloade Apple antivirus, er, at du skal huske at downloade den udgave, som passer til dit styresystem, altså OS. Ligesom malwares designes med kodning baseret på styresystem, så designes normale og ikke-ondsindede programmer med samme udgangspunkt, da enhver softwares skal kodes til et bestemt styresystem.

Hvis ud altså downloader og prøver at køre en Windows-version på din Apple computer, så vil det altså ingen effekt have. Hvis du har den mindste tvivl om, hvorvidt du har downloadet den rigtige version, så vil vi hos Northguard gerne hjælpe dig.

Hvis du generelt døjer med computerproblemer for at udføre dagens daglige gøremål, så kan vi anbefale dig at opgradere til vores tryghedspakke, som indeholder ubegrænset PC hjælp. Med denne pakke kan du altid ringe og spørge om hjælp til enhver type af computerproblem. Vores danske IT-specialister sidder klar hver dag til at hjælpe dig med alle dine udfordringer på din computer.

Hvilke malwares er min Apple computer udsat for?

Virustyperne og hvordan de opfører sig på din Mac er identisk med den måde, de agerer på i Windows. Hvis du mistænker, at du har fået virus på din Mac, er der derfor nogle bestemte ting, du bør reagere på.

Min Mac er langsom, og jeg får mange reklamer

Hvis du pludselig oplever fra en dag til den anden, at din Mac er blevet langsom, og du samtidig bliver overdynget med reklamer, når du besøger hjemmesider, så kan det være, at du har adware på din computer. Adware er en mild form for malware, som ikke nødvendigvis går ind og stjæler din kreditoplysninger, men i stedet retter annoncer mod dig ud fra, hvad du har søgt på. Kort sagt er det meget aggressiv og ulovlig markedsføring, men det kan også betyde, at din computers ydeevne er nedsat.

En anden årsag til, at din Mac er blevet langsom, og du har brug for antivirus til Mac, kan skyldes, at din computer bruges af en ekstern kilde til DDOS’ing eller bitcoin mining, som er noget, der er blevet meget populært i de senere år.

Der er pludseligt nye apps på min Mac

Så kan det betyde, at der er et angreb på din Mac, som går ind og lægger disse trojanske heste ind, som infiltrerer din computer med ondsindet hensigt. Det kan også betyde, at der er nogen, som har adgang til din App Store og henter apps på dine vegne.

Jeg skal betale for adgang til mine data

Hvis du får en besked om, at du skal betale en løsesum for at få adgang til dele på din egen computer, så har du fået ransomware. Ransomware er sjældent på Mac, men det er en malwaretype, som går ind og låser dele af din computer, der kun kan låses op mod en løsesum. Du bedes typisk betale denne løsesum til hackeren via en krypteret bitcoin betaling, så hackeren ikke kan spores.

Beløbene kan svinge meget, men du bedes typisk betale mellem 2.000-3.000 kroner, som er et beløb, de fleste mennesker har til rådighed. Hackeren vil jo gerne have pengene, så beløbet vil sjældent være astronomisk højt, medmindre du har nogle meget vigtige oplysninger, og det er et angreb specifikt mod dig.

Hvordan kan jeg forebygge virus på min Mac?

Du skal først og fremmest have antivirus til Mac, men det bør kun være som sidste sikkerhedsnet, at dit Apple antivirus skal i aktion. Du bør selv aktivt undgå at bruge sider og åbne mails, som kan udsætte din Mac for virus. Vi vil her hjælpe dig lidt til at kunne identificere disse sider og mails, som forsøger at udsætte dit system for en malware.

Når du besøger en hjemmeside

Som udgangspunkt er det ikke farligt at besøge en hjemmeside, men det bliver farligt, når den beder dig om at downloade noget, og du mistænker, at det kan være en virus.

  • Har du tillid til hjemmesiden? Hvis du ikke har fået anbefalet siden af nogle, og du har fundet den langt nede i Googles søgeresultater, så er chancen større for, at den har en virus, end hvis du har fået siden anbefalet, eller du fandt den øverst på Google.
  • Ser siden professionel ud? Her skal du vurdere både tekst og grafik. En faldgrube er ofte, at hackere er dårlige til at genskabe den professionelle oplevelse, som en troværdig virksomhed kan skabe.
  • Bliver du bombarderet med annoncer, der er svære at lukke ned? Så er det et stort tegn på, at du ikke bør benytte hjemmesiden. Når du forsøger at lukke disse annoncer ned, vil du ofte blive ledt til nye sider, og i nogle tilfælde vil en downloade begynde. Dette skal du hurtigt ud af.
  • Bliver du lokket til at køre en scan, eller har du vundet et beløb? Så er det store tegn på, at siden forsøger at få dig til at downloade en fil med virus.

Når du modtager en mail

En populær metode til at få dig til at downloade virus er ved at sende dig mails fra en troværdig afsender. Dette kan nogle, der udgiver sig for Apple eller en mail direkte fra din kontakt. Vær dog altid varsom.

  • Har du modtaget en mail fra en, du kender, men er der en underlig fil vedhæftet? Så tag kontakt til personen og hør, om det nu også kan passe, du skulle modtage denne fil. Afsenderen er muligvis inficeret med malware, hvis personen ikke har sendt den med vilje.
  • Skriver personen på normalt dansk? Bruger personen vendinger, som personen normalt bruger? Med en vurdering af sproget i mailen kan du hurtigt konkludere, om det virker troværdigt.
  • Har du vundet en konkurrence og bedes du indtaste dine kreditoplysninger? Så bør du antage, at det er virus, da ingen vil bede om denne information over mail.
  • Ser mailadressen normal ud? Hvis du har fået en mail fra ”Apple”, så kig godt på mailadressen. Ligner det noget, som en stor virksomhed på Apple ville hedde? Der vil typisk gemme sig tegn og bogstaver, som ikke normalt bruges inden for denne virksomhed.

Husk derfor altid antivirus til Mac.