Beskyt dit barn mod internet-svindel

5 typer svindel rettet mod børn, som du bør kende

De fleste forældre ved godt at børn efterhånden også er blevet hyppige brugere af internettet og de digitale enheder. Børn både spiller, socialiserer og handler på internettet – ofte mere end deres forældre endda. Dette er de svindlerne mindst ligeså opmærksomme på, De og udnytter, at børn ikke er lige så skeptiske som voksne er.

Vi har tidligere skrevet om vigtigheden i at vise opmærksomhed og interesse for dine børns færden på nettet, en artikel du kan læse her: Børns Risikoadfærd på nettet.

Der findes især 5 digitale fælder, som svindlere gør brug af for at snyde børn med henblik på at franarre penge fra dem eller udbrede spam til deres enheder. Bliver du som forælder opmærksom på disse, og snakker med dine børn omkring dem, så sikrer I jer, at I bliver godt klædt på, således at I undgår at falde i de digitale fælder

  1. Falske profiler på de sociale medier

Det er også vigtigt at passe på falske profiler på de sociale medier. Svindlere prøver typisk at snyde børn ved at oprette falske profiler på de sociale medier. De vælger ofte billeder af personer, der allerede er på de sociale medier, og som du eller dit barn kender eller er venner med. Vi er alle hurtige til at acceptere en venneanmodning, når den kommer fra en person vi kender.

Når man får en anmodning eller beskeder fra en som man allerede kender, så er paraderne nede, og der kan gå langt tid, før man bemærker, at der er noget galt. I mellemtiden kan svindleren nå at få et barn til at klikke på diverse links, svare på en masse spørgsmål og udfylde formularer med personlige oplysninger. På denne måde kan svindleren lokke en masse oplysninger ud af dit barn. Vær derfor påpasselig med dine børns venner, hvem de skriver sammen med og hvilke oplysninger de deler med disse, på de sociale medier.

  1. Falske konkurrencer

Falske konkurrencer er en af de mest udbredte måder, hvorpå bedragere forsøger at svindle børn. Disse falske konkurrencer annonceres især på sociale medier, hvor svindlere forsøger at snyde børn ved at lade som om, der udloddes billetter til forlystelsesparker eller gavekort til legetøjsbutikker.

Svindlere gør sig især umage på at vælge butikker og steder, som tiltrækker børns opmærksomhed. Dog vil man altid kunne gennemskue, at konkurrencerne er falske, hvis man ser nærmere på web-adressen. Indeholder web-adressen stavefejl, tal eller ekstra bogstaver, der ikke giver mening, er dette som regel tegn på snyd.

  1. Svindel igennem falske webshopsDet er ikke kun voksne som bliver lokket ind på falske webshops og franarret penge, som vi skrev om sidst (her), kan det være svært at spotte en falsk webshop, uanset om du er voksen eller barn.Som forældre er det derfor vigtigt at lære ens børn at sortere mellem de ægte og falske shops.

 

  1. Fup med handel af våben og udstyr i online spil

Udover på de sociale medier kan online svindel rettet mod børn også ske andre steder. Børn og unge, der spiller spil som CS:GO, Fifa eller Fortnite på deres enheder, bliver under spillet ofte tilbudt at købe ’skins’ til deres eget hold eller karakter.

Det kan være meget tiltrækkende for børn at få adgang til specielle våben eller andet til et spil, da det kan give status blandt vennerne, ligesom dyrt tøj, en dyr telefon og lign. Disse kan både blive tilbudt under spillet, i spillets chatfunktion eller på de sociale medier. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at svindel også kan finde sted i denne sammenhæng.

  1. Muldyrs fælden

I ”muldyr”-sager bliver børn udnyttet til at være mellemmænd, når der overføres penge mellem kriminelle. Digitale svindlere bruger følelsesmæssige situationer eller spørger om hjælp igennem et opslag på sociale medier for at lokke børn til at handle.

Når barnet har reageret på opslaget, fortsætter dialogen typisk i et “lukket” forum såsom SMS eller Messenger. Her beder svindleren barnet om hjælp til en umiddelbar uskyldig overførsel af et beløb, hvor barnet bliver lovet en sum penge som tak. Beløbet bliver ikke overført fra svindlerens egen konto, men fra en konto hvis oplysninger svindleren har fået fat på. Når overførslen har fundet sted fx via MobilePay, bliver barnet bedt om at hæve pengene kontant og aflevere dem retur. Alt dette sker, mens ejeren af pengene ikke ved at det finder sted.

Denne handling udføres blot for at pengene kan skifte hænder, og svindleren kan sløre sporet af hvor pengene kommer fra.

Konsekvenser ved svindel mod børn

Ligesom at der kan være betydelige konsekvenser ved svindel rettet mod voksne, så kan der også være omfattende konsekvenser ved svindel rettet mod børn. Nu om dage har børn enten en smartphone, tablet eller computer (i nogle tilfælde alle 3). De bruger både disse af praktiske årsager for at komme i kontakt med forældre og løse opgaver på skolen, men også for at have kontakt til deres venner, spille spil og shoppe online. Af den årsag har børn tit adgang til deres forældres betalingskort, som de bruger til at shoppe online eller opgradere i et spil.

Svindlerne opmærksom på dette, og derfor forsøger de at lokke børn til at dele disse personfølsomme oplysninger med dem. Kommer børn ved fejl til at dele disse personlige oplysninger ved svindlerne, eller på anden vis hoppe på svindlernes digitale fælder, kan det resultere i deling og personfølsomme oplysninger med de forkerte og tab af store sum penge.

Derfor er det vigtigt at forældrene er opmærksomme på de digitale fælder, oplyser børnene omkring disse samt selv husker at holde øje med børnenes aktivitet for at komme digital svindel til livs, samt undgå at stå i en uheldig situation. Hos Northguard tilbyder vi både forældrekontrol og en kraftig sikkerhedspakke, så du kan sikre din familie mod trusler og svindel.