Sådan Spotter Du En Falsk Webshop!

Mere nethandel – mere snyd!

I takt med den digitale udvikling, handler flere og flere af os på nettet i stor grad. Dette har svindlere spottet, og vi ser derfor en massiv stigning i antallet af fupbutikker på nettet, som lokker ofrene til, ved at tilbyde eftertragtede produkter til lave priser.

Nu om dage er det muligt at købe næsten alt på internettet. Hvad end der er tale om tøj, møbler, bøger, elektroniske varer, medicin, kosmetik, billetter eller rejser, bruger danskerne ivrigt internettet til at handle. Statistikker viser, at alene i første kvartal af 2020 har 70% af danskerne mellem 16-89 år shoppet på nettet.

Med denne markante stigning af nethandel er kvaliteten og sikkerheden af e-Commerce og online betaling også blevet væsentlig bedre, men eftersom internettet har mange skjulte fælder og huller for nybegynderne, kan man nemt støde på fup og brud i datasikkerheden på trods af den digitale udvikling.

Som normal bruger kan det derfor godt være vanskeligt at spotte svindel, men ved at følge nedenstående råd, og samtidig have installeret en god sikkerhedsløsning kan man klare sig forbi de fleste problemer.

  • Pas på sproglige fejl og skæve priser på hjemmesider

Mange falske webshops bliver oversat til en del forskellige sprog, og dette bruger hackere computerprogrammer til. Derfor er falske online butikker ofte præget af sproglige fejl og skæve priser (fx 362,56 kr.), der er omregnet fra udenlandske valuta.

  • Manglende ”om os” side

En anden indikation på snyd kan være manglende eller ikke fyldestgørende ”om os” side. Da svindlerne har til formål at indsamle ofrenes private oplysninger, gør de sig sjældent umage på detaljerne. Ægte webshops har ofte en historie bag sig, som de gerne vil kommunikere ud til deres målgruppe. Undgå derfor at købe på hjemmesider, hvis ”om os” siden ikke eksisterer, ikke siger noget om firmaet eller mangler kontaktinformationer.

  • Ingen overensstemmelse mellem hjemmesidens og butikkens navn

Hackere overtager ofte gamle web-adresser, der ikke stemmer overens med varerne eller brandnavnet. Tjek derfor altid om brandnavnet og web-adressen stemmer overens. Nogle online fup-butikker prøver også at imitere udenlandske butikker med mindre stavefejl. Vær derfor også opmærksom på om, der URL-adressen har stavefejl eller tal i navnet der ikke giver mening.

  • Mærkevarer, der sælges til lave priser

De fleste falske webbutikker prøver at snyde deres ofre, ved at sælge mærkevarer til urealistisk billige priser. Disse produkter kan være alt fra tøj og sko til kosmetiske produkter, så længe mærkerne er genkendelige. Tjek for god ordens skyld, om samme vare sælges til en helt anden pris på andre hjemmesider. Er der tale om besparelser i en mistænksom størrelse, så står du højst sandsynligt over for fup. – hvis det virker for godt til at være sandt, er det det ofte.

  • Ændring af butiksnavn og pris i bekræftelsesbeskeden

Husk at læse bekræftelsesbeskeden fra NETS grundigt igennem, inden du godkender dit køb. Er der ikke overensstemmelse imellem beløbet og webshoppens navn, så står du muligvis over for livephishing. Godkend ikke købet i dette tilfælde, og kom straks væk fra hjemmesiden.

Svindel på nettet kan have alvorlige konsekvenser for offeret. Der kan være tale om alt fra videregivelse af personfølsomme oplysninger og identitetstyveri til tab af store mængder penge, som man ikke kan få tilbage igen. Kontakt os derfor allerede idag, så sørger vi for at du kan færdes sikkert på nettet, uden at falde i fælden.