Tofaktor-identifikation skal altid være privat
Det som gør NemID (snart MitID) så effektivt, er det ekstra lag sikkerhed der kommer med at ejeren skal godkende alle de transaktioner/logins som bruger den. Hvis man giver sit NemID til andre, vil andre kunne godkende for én, og derved let både stjæle identitet og penge fra offeret.
Denne virkelighed har adskillige ældre borgere måtte sande, efter at være blevet ringet op af svindlere som udgav sig for at være medarbejdere hos SKAT, ifølge retsdokumenter set af Politiken (kilde).
Landet over blev borgere, hovedsageligt i alderen fra omkring 70 til cirka 90 år, ringet op af personer, der præsenterede sig som ansatte i Skat.
De dygtige svindlere fik overtalt flere end 60 personer til at udlevere deres NemID-oplysninger, og straks efter gik de falske skattefolk i aktion. Planen var enkel: At stjæle borgernes penge. Hurtigt blev de sendt videre til andre konti.
De stjålne beløb er vidt forskellige. Således mistede en kvinde på 81 år 9.00 kroner, mens en fire år yngre kvinde fra sin konto fik fjernet 330.000 kroner.
Alt i alt blev der begået bedragerier for cirka 5,8 millioner kroner, hævder Københavns Politi. En femtedel af beløbet nåede dog ikke frem.
De tre anklagede, på henholdsvis 21 og 22 år, nægter sig skyldige, og det er op til Københavns Byret at fastsætte forløbet. Der er endnu ikke sat dato for retssagen.
Giv aldrig dit NemID til en fremmed
Sagen viser to ting: Hvor effektiv to-faktor identifikation er, og hvor vigtigt det er at holde det privat. Havde svindlerne aldrig fået NemID-oplysningerne ville de aldrig have været i stand til at stjæle pengene, også selvom de kunne tilrane sig utroligt mange oplysninger fra borgernes enheder vha. virus, keyloggers og scam-mails.
Er uheldet ude, og har du brug for råd og vejledning om din sikkerhed? Så kontakt Northguard >>HER<< Så sørger vi vi for at du, og alle dine enheder, er klædt godt på til at modstå svindlerne.