Kan man browse privat?
En dommer i Californien har besluttet, at Google skal igennem en retssag, hvor tech-giganten skal forsvare sig mod tre søgsmål, der anklager virksomheden for at samle data fra brugere, uden deres viden.
Det skriver The Verge og Bloomberg.
Søgsmålene, der blev fremlagt sidste juni, anklager Google for at samle data om brugerne, selvom de har slået ‘incognito mode’ til, benytter ‘private browsing’ i på apple-devices eller andre browseres privatlivs-funktioner. Brugerne søger erstatning for mindst 5 mia. amerikanske dollars fra tech-giganten.
Ifølge Google fortæller man brugerne, »at incognito mode ikke betyder ‘usynlig’, og at brugernes aktivitet under browser-sessionen kan være synlig for hjemmesider, de besøger, og hvilke som helst tredjeparts analyse- eller annonce-tjenester, hjemmesiden bruger.«
Google har prøvet at få søgsmålene afvist af en domstol, men dommer Lucy Koh skrev i sin afgørelse, at virksomheden »ikke giver brugerne besked om, at Google angiveligt samler data, imens brugerne benytter sig af browseres privacy-funktioner.«
Tidligere i år har Google sagt, at man vil udfase tredjeparts-cookies, og at man ikke har planer om at erstatte teknologien med en ny form for individuel bruger-tracking.
Husk derfor altid at have mere sikkerhed end kun din browser – og spørg gerne os om hjælp til at sikre din computer!