GDPR, Sociale Medier og Forbrugeren

Oplysninger Om Alle – Til Alle

I Europa har vi forholdsvis strenge regler for hvad firmaer må bruge forbrugernes data til, og hvordan det må indsamles. For de fleste firmaer betyder det at man skal bede forbrugeren om tilladelse inden man indhenter ting såsom email-adresser, telefonnumre osv. For de store tech-giganter, betyder det dog en del mere, da de også indsamler data om forbrugsmønstre, geografisk placering af brugeren, køn, alder og en masse andet. Al denne data bruges til at gøre firmaet klog på hvad de kan sælge til den enkelte, og sælges videre via underleverandører, spilmagere, og i nogle tilfælde højestbydende.

Nu er der blevet lagt en (lille) sten i maskineriet i EU.

Forbrugerorganisationer i EU’s medlemslande kan nu lovligt anlægge retssager mod Facebook for overtrædelser af GDPR. Det kan bane vejen for flere retssager, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Medlemslande kan tillade forbrugerorganisationer at anlægge repræsentative sager mod krænkelser af beskyttelsen af personlige data«, lyder det i en udtalelse fra Richard de la Tour, som er generaladvokat ved EU-domstolen.

Udmeldingen kommer i forbindelse med en sag fra 2012, hvor en tysk forbrugerorganisation har fået medhold i, at Facebook har krænket brugernes ret til privatliv ved at give spiludviklere på platformen mulighed for at indsamle persondata om de personer, der spiller deres spil.

Facebook meddeler at de nu vil analysere udmeldingen fra EU-domstolen.

Kan jeg beskytte mig selv mod griske tech-firmaer?

Både ja og nej – svaret er ikke så simpelt.

Mange af de services vi bruger til daglig kræver at leverandøren har adgang til nogle vigtige informationer som derfor skal deles for at services kan bruges, det kan være tale om gps-data i google maps, telefonnummer i en besked-app, eller kamera i Skype.

Hvis man gerne vil beskyttes bedst muligt, er det vigtigt at aktivt vælger hvilke services der må have specifikke tilladelser og samtidig have installeret ordentlige sikkerhedsløsninger som kan hjælpe dig med at styre dit privatliv.

Har du brug for hjælp, så kan du altid kontakte os, og lade vores eksperter sikre dit privatliv.