Fængelsstraf til bibliotekshackere – Du kan også blive ramt derhjemme!

Installerede Keyloggere på biblioteket

To brødre, der har svindlet med NemID for 13 millioner kroner, har fået en straf på to et halvt og tre års fængsel.

Det skriver Østjyllands Politi.

Med et lille værktøj kaldet en keylogger kunne brødrene spionere på borgere, som brugte bibliotekscomputere. Brødrene kunne blandt andet se, når ofrene tastede NemID-oplysninger og CPR-nummer. En keylogger er et lille program der installeres på en computer, og derfra videregiver alle oplysninger som tastes til den som har installeret det.

Den her type kriminalitet er særdeles indgribende over for de borgere, det er gået ud over. Derudover er det med til at undergrave tilliden til NemID. Derfor er jeg også tilfreds med, at retten har udmålt langvarige frihedsstraffe til begge tiltalte,« siger Mette Fladkjær, anklager ved Særlig Efterforskning Vest, i pressemeddelelsen.

Ved at bruge ofrenes Nem-ID- oplysninger, kunne svindlerne bestille et nyt nøglekort, som de kunne tage ud af postkassen uden at det blev opdaget, og derved havde svindlerne fuld adgang.

Svindlerne er 21 og 16 år gamle og er i alt dømt for 61 forhold af svindel. Under anholdelsen af brødrene d. 18. juni 2020 blev ni andre mænd også anholdt. De har endnu ikke været for retten.

Selvom forbryderne i dette tilfælde blev straffet, er det ikke altid sagen. For at installere en Keylogger, er det nemlig ikke nødvendigt at være fysisk til stede. Kan du få et offer til at klikke på et korrupt link, åbne en usikker e-mail eller på anden vis give enten fysisk eller virtuel adgang til din computer, kan man derfra installere skadelig software.

 

Det er derfor vigtigt kun at give folk du har tillid til adgang til din computer og dit netværk, og samtidig at have styr på dine sikkerhedsprogrammer såsom antivirus og firewall.

Er du i tvivl om din sikkerhed er tilstrækkelig til at beskytte mod keyloggers og andet malware? så kontakt os i dag – så sørger vi for at hjælpe!