Beskyt din computer mod Ransomware

Lad ikke din pc blive holdt som gidsel

En låst computer eller krypterede filer og et krav fra kriminelle om at betale en ’løsesum’ for at få dem låst op igen, er de klassiske tegn på, at din eller din arbejdscomputer er blevet udsat for et såkaldt ransomware-angreb.

 

Ransomware-angreb kan ske på flere måder, hvor en ondsindet programfil finder vej til din computer, fx via besøg på usikre eller falske hjemmesider, download af software eller vedhæftede filer. Alle kan blive angrebet – privatpersoner, foreninger og virksomheder. alt det kræver, er at de kriminelle kan finde en smutvej igennem din sikkerhed, uanset om det er gennem dit forsvarsprogram eller gennem din uopmærksomhed, hvor en ukendt person på gebrokken engelsk forsøger at få dig til at overtale dig til at give adgang til din computer.

Du kan reducere risikoen for at blive ramt af angreb markant, ved at følge disse gode råd:

☑ Foretag jævnlig backup af data gemt på din computer, så et ransomware-angreb ikke ødelægger dine personlige data helt.

☑ Klik ikke på links i spam, ukendte eller mistænkelig mails.

☑ Undgå at dele personlige data, hvis en ubekræftet afsender beder om dem.

☑ Vær omhyggelig med følsomme data.

☑ Overvej at bruge flerfaktor-identifikation på dine vigtigste online konti.

☑ Vær forsigtig, når du færdes på internettet, og klik ikke på mistænkelige links, pop-up-vinduer eller dialogbokse.

☑ Undersøg og hent kun officielle versioner af software fra sikre hjemmesider.

☑ Anvend robuste sikkerhedsprodukter til at beskytte dit system fra alle trusler.

☑ Forbind aldrig ukendte USB-nøgler til din computer.

☑ Brug et Virtual Private Network (VPN), når du anvender offentligt tilgængelige trådløse netværk.

☑ Kontroller, at din sikkerhedsbeskyttelse og dit styresystem er opdateret.

☑ Du bør ikke bruge konti med mange privilegier og rettigheder (fx administratorrettigheder) i din daglige brug.

☑ Aktiver “Vis fil-endelser” i Windows-indstillingerne på din computer, og undgå mistænkelige filendelser, som “.exe”, “.vbs” og “.scr”.

☑ Aktiver din firewall.

Som kunde hos Northguard, hjælper vi dig fra start til slut og sørger for at din computer er sikret ordenligt – vi ved nemlig godt at det ikke er alle der er lige erfarne indenfor IT-sikkerhed, og står derfor klar til at hjælpe – uanset om du “bare” har brug for en firewall, eller om du har brug for den fulde hjælpepakke.